Om mad med dyhr

Hej og velkommen til Mad Med Dyhr. Jeg hedder Bjarke og er 37 år og er uddannet indenfor detail.
Jeg bor i en lille landsby i vestjylland sammen med min kæreste.

Her på Mad Med Dyhr vil jeg blogge om det mad, jeg har stor interesse for, som er stenalderkost eller paleo som det også hedder.
Og hvorfor så paleo? Jeg fik interesse for paleo for lidt over 5 år siden, hvor min madlavnings interesse også var begyndt. Og det der tiltalte mig, var ideen med at lave maden fra bunden. For mig er paleo ikke hvad de spiste i stenalderen for meget af det, er har ikke i dag eller ikke lige til at få fat på, men at det de spiste var rent, og med rent mener jeg ingen forarbejdet fødevare, sukker osv.

Før i tiden spiste jeg det jeg ville, lige fra knorr retter til fast food og fik ikke den rigtige mæthed fornemmelse. Men efter at være startet med paleo har jeg fået en behagelig mæthed hvergang efter maden er spist og så går der mange timer for sulten er der igen. Jeg har også fået mere energi ved at spise rent og har aldrig fortrudt skiftet.

At skære en masse ting væk man er vokset op med at spise og drikke var noget af et skift, men fandt hurtig ud af at der var mange gode erstatninger at finde.

Min kost består i dag af kød enten øko eller frilands, masse af grøntsager, æg, mandler og valnødder og de gode olie, så som  avokadoolie og macadamia. Til stegning bruges der kokosolie eller klaret smør. Så der er ingen korn, mejeri , pasta eller stivelse i min kost 85% af tiden. De sidste 15% er når jeg er ude at spise hos familie eller restaurant besøg.

Jeg har den holdning at tilsætnings stoffer i maden er noget skidt. Der er så mange ting i man ikke engang kan udtale: Jeg tror mange tilsætnings stoffer er skyld i at mange mennesker bliver allergiske og syge. Og tror at der er mange stoffer hvor man i fremtiden finder ud af , at det er mere skadelig end man har regnet med og en af dem er aspartam som bruges som sødemiddel i light produkter.

Derfor sætter jeg stor glæde i at lave alt mad fra bunden lige fra mayo til mit eget bacon osv. Jeg vil gerne vide hvad der er i mit mad. Men selvfølgelig kan man ikke lave alt men så sørger jeg for at købe det økologisk da det betyder næsten ingen tilsætningsstoffer og slet ikke de slemme 🙂 .

Jeg har startet Mad Med Dyhr for at vise at sund mad godt kan være lækkert og meget mættene men også at man kan lave lækkert og sundt mad på kort tid. Og jeg vil vise at man godt kan leve uden kartofler, mejeri produkter osv.
Og at man skal tage og bruge lidt mere tid på at lave maden fra bunden, da det er her du får den fulde smags oplevelse.

Og har i spørgsmål ang paleo så skal i være velkommen til at spørge.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.